Frivillige får et hus

Frivilligheden skal styrkes, og det vil Sønderborg Kommune gøre ved at lave Frivillighedens Hus.

I den øvre ende af Perlegade i Sønderborg skal der fremover ligge et hus til de frivillige. Det har Sundhedsudvalget i kommunen netop godkendt i et høringsudkast til en ny frivillighedspolitik. Huset skal styrke og udvikle vilkårene for kommunens mange frivillige organisationer og foreninger. 

- Der er en tendens blandt borgerne til, at de i højere grad ønsker at involvere sig ad hoc i projekter eller tidsbegrænsede aktiviteter end i foreninger. Disse nye tider, og et stort politisk ønske om at styrke medborgerskabet, er baggrunden for det nye forslag til frivillighedspolitik. Jeg tror på, at foreningerne vil opleve, at de får nye vitaminer til deres arbejde, når rammerne og mulighederne udvides med Frivillighedens Hus, siger Helge Larsen, formand for Sundhedsudvalget. 

Frivillighedens Hus forventes at slå dørene op den 1. maj 2016.