Frivillige får økonomisk støtte

Socialminister Benedikte Kiær støtter 60 frivillige aktiviteter landet over.

Frivilligheden skal have et skulderklap, mener socialministeren. Derfor har 60 forskellige aktiviteter i hele landet fået et økonomisk tilskud.

- 2011 står i frivillighedens tegn ? og jeg håber, at året kan få flere til at få øjnene op for den store indsats, de frivillige yder, og at flere selv får lyst til at prøve kræfter med det frivillige. Derfor er jeg glad for, at vi kan støtte de 60 gode og spændende aktiviteter landet over, siger socialminister Benedikte Kiær.

Ud af de 60 aktiviteter er der seks i TV SYD's sendeområde.

Nedenfor ses, hvem der har fået bevilliget penge, hvilket projekt, de skal bruge pengene til, hvor de er fra og hvor mange penge, de har fået.

  • Birgitte Uldall, Motions- og oplysningsdag, Sønderborg: 28.622 kroner
  • Dansk Røde Kors, Frivilligt arbejde i udkantsområde, Billund: 28.000 kroner
  • DGI Sydøstjylland, Konferencer: Fremtidens frivillige leder, Kolding, 50.000 kroner
  • Foreningen Vindrosen - De frivilliges Hus,  Esbjergkonference: Muligheder og udfordringer for det frivillige sociale arbejde nu og i fremtiden, Esbjerg: 50.000 kroner
  • FrivilligCenter Vejle, Frivillighedens Dag, debat-teater, to samarbejdsprojekter og en tværgående undersøgelse, Vejle: 50.000 kroner
  • Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter, Frivillige hænger ikke på træer, Kolding: 50.000