TV der bevæger dig

Frivillige kastede vand til flygtninge på motorvejen

00:25

1 af 6

En af de mest debatterede historier på TV SYDs Facebookside i 2015 var om de mange syriske flygtninge, der gik på den sønderjyske motorvej.

Hele Danmarks øjne var rettet mod Padborg den 9. september.

Flygtninge fra primært Syrien ankom til Danmark i større grupper end tidligere set, og en stor del af disse ville videre til Sverige. En større gruppe på omkring 300 flygtninge forlod derfor opholdsstedet ved Padborg og begyndte at gå af den sønderjyske motorvej nordpå. Motorvejen blev spærret, og kommentarerne væltede ind over TV SYDs Facebookside.

- Vi fik en melding om, at de var gået ned på motorvejen, så det var meget hektisk, da vi skulle afsted.  Jeg kommer derned, og så kommer de gående på motorvejen, mens de råber: ”Sweden, Sweden”, husker TV SYDs fotograf Anni Kirkeby Lauridsen, der var en af de første fotografer på stedet. 

Det var dog først sidst på dagen, at seerne for alvor fik øjnene op for historien om de vandrende på motorvejen.

Da flygtningene ankom til motorvejsbroen ved Aabenraa Syd, stod frivillige nemlig klar med forsyninger i form af blandt andet vandflasker, som de kastede ned til de vandrende på motorvejen, der havde gået langt i det forholdsvis varme sensommervejr.

- Der var et mærkeligt kaos af politifolk, journalister, fotografer og almindelige mennesker, der afleverede vand til flygtningene. Der var sådan en speciel stemning, siger Anni Kirkeby Lauridsen.

Over 3000 kvitterede med en tommeltot i vejret på Facebook, og seerne delte lystigt historien, så videoen nåede ud til over 350.000 personer. Det gør klippet med flygtningene på motorvejen, der modtager vand, til en af de største historier på TV SYDs Facebookside i løbet af 2015.

Du kan gense klippet her:

Hjemmerøvere, forsvundet gravhund og en penis i strik – godt nytår!

TV SYD sætter frem til nytår fokus på de historier, som seerne har synes bedst om, kommenteret mest og delt oftest på de sociale medier.

Hver dag indtil nytår kan du gense seersucceserne og høre, hvordan hovedpersonerne har det, efter begivenhederne er kommet på afstand. Den 31. december slutter nytårskavalkaden med den historie, som i 2015 var TV SYDs største virale succes.
  • 26. december: To brødre på 85 år og 81 år jager bevæbnede røvere på flugt.
  • 27. december: Flov borgmester siger du til dronningen i akvarel-koks.
  • 28. december: Frivillige kaster vand til flygtninge på motorvejen.
Du kan se alle TV SYDs seks største historier på Facebook i vores nytårstema her på siden.

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden