TV der bevæger dig

Frokostdans på skoler

02:18

Eleverne spiser og danser trods alle traditioner om madro.

1 af 2

Eleverne på Næsbjerg Skole i Varde danser sig i denne uge gennem deres frokostpause, mens de spiser deres måltid.

De er blevet udvalgt til et forsøg, som Dansk Skoleidræt og TrygFonden kalder Lunch Beat.

Lunch Beat er opfundet i Sverige og går kort fortalt ud på, at gå danse-amok i sin frokostpause med kollegaer og andre danseglade mennesker, mens man indtager sin frokost.

Dansk Skoleidræt og TrygFonden står i forvejen for projekt Styr på Sundheden i skoler.

- Der er i forvejen meget stillesiddende undervisning i den danske grundskole, og i Styr på Sundheden vil vi gerne have eleverne op af stolene. Derfor passer Lunch Beatet som fod i hose med projektet, siger Lise Sohl Jeppesen, der er projektleder i Styr på Sundheden.

Styr på Sundheden sætter fokus på det brede sundhedsbegreb, altså både kost, motion, mental sundhed, søvn med mere.

Tankerne bag projektet er, at man skal droppe de løftede pegefingre i sundhedsundervisningen og forsøge at udvikle elevernes evner til at tage vare på deres egen sundhed.

Flere skoler landet over forsøger sig med frokostdans.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden