En af beboerne på Lindsnakkevej øst for tankanlægget er Per Fogtmann. For et år siden opfordrede han politikerne til at komme med en beredskabs- og evakueringsplan for området.
- Heldigvis var det bare fiskeolie, der slap ud. Det kunne være gået meget værre. Tænk på at siloerne er 40 år gamle, sagde Per Fogtmann, da gik rundt i kvarteret, der er sølet til i fiskeolie.
Beboerne øst for olietankene op mod skoven er i farezonen.
Fiskeolie i haven
Gunhild og Kristian Fugl gik i dag rundt i pytter af fiskeolie i deres kolonihave. Fra haven har de fri udsigt til tankanlægget.
- Vi har fået et varsel om, hvad der kan ske. Det giver grund til at frygte det værste, siger ægteparret.
De 6.000 tons fiskeolie spredte sig i nat som en flodbølge, der væltede et træ, smadrede tre biler og oversvømmede et stort område.