Frygt for telt-lejr ved ødegård

Beboere i Starup-Tofterup i Varde Kommune er bekymrede for, at en telt-lejr ved en ødegård i området skal udvikle sig.

Det skriver Jydske-Vestkysten i dag.

Ssusanne Klausen er tidligere S-politiker i forhenværende Helle Kommune og beboer i Starup-Tofterup, og hun er bekymret, hvis der kommer beboelse i en gård, der har stået tom i årevis.

Sagen drejer sig om en forladt gård ved Starup øst for Varde.
Der er nemlig opstået en lejr ved gården, og det er ulovligt fordi, der ikke er nogen tilmeldt folkeregistret.
? Der er ikke godt for byens omdømme. Jeg tænker også på de mennesker, der bor der, siger Susanne Klausen til Jydske-Vestkysten.

Varde Kommune har tidligere været i kontakt med ejeren af gården, der udgør en sikkerhedstrussel på grund af sin faldefærdige karakter. Nu har kommunen bebudet endnu et besøg i forbindelse med bosættelsen.

Det er ikke lykkedes JydskeVestkysten at komme i kontakt med ejeren, Johnny Erling Dalgaard Hansen.