Frygter du alderdommen?

To hjemmesygeplejesker med 40 års erfaring i ældreplejen er ikke i tvivl. Det er langt bedre at være gammel i dag end for få år siden.

Karin-Ingrid Vindfelt Larsen og Arne Preben Hansen fyldte begge 70 år i december måned sidste år, og er stadig på farten som hjemmesygeplejersker i Varde Kommune.

De to elsker begge deres arbejde og drives af kontakten til dem, de tager sig af.

Og både Karin-Ingrid Vindfeld og Arne Preben Hansen fortæller om store forandringer i ældreomsorgen gennem tiden, og vurderer samstemmende, at sundhedsvæsenets udvikling har været gunstig for ældre borgere.

-Jeg vil meget hellere blive ældre i dag end for 25 år siden. Plejen er mere helhedsorienteret og de forskelige parter, som er involveret i plejen og behandlingen, arbejder mere sammen i dag, fortæller Arne Preben Hansen.

-I dag fokuserer man meget på genoptræning og på at forebygge skavanker.

Ved at holde de ældre langt mere aktive, fremmes livskvaliteten også generelt, for det er generelt tilfredsstillende for os som mennesker at yde noget godt for kroppen og være aktiv i eget liv, siger Karin-Ingrid Vindfelt Larsen.