TV der bevæger dig

Frygter at få fyrværkerilager som nabo

02:49

De frygter udsigten. 375 meter herfra vil Esbjerg placere et stort fyrværkerilager.

1 af 2

Hanne og Niels Aage Førrisdahl frygter deres udsigt i fremtiden. Esbjerg Kommune vil tillade et stort fyrværkerilager 375 meter fra deres hus.

- Vi kan ikke leve med et fyrværkerilager som nabo, siger de til TV SYD.

Lokalplan

I går sendte Esbjerg Kommune et forslag til en lokalplan i høring. I den står der, at North Star Fireworks - der ejer nabogrunden - skal have lov at flytte deres lager af fyrværkeri herud.

- Vi frygter en ulykke, siger Hanne Førrisdahl, når der foregår ting, som man ikke ved, hvad er. Se hvad der skete i Andst!

Dræbte boede på grund

Bekymringen bliver ikke mindre af, at de to dræbte fra fyrværkeriulykken i Andst boede på grunden, hvor der nu foreslås et lager med eksplosiver. Ifølge JydskeVestkysten samarbejdede den dræbte mand også med folk i North Star Fireworks.

Men nu vil kommunen altså tillade fyrværkerilageret inde midt i en landzone. Fra Hanne og Niels Aage Førrisdahls hus og til lagergrunden er der bare 375 meter.

Forstår bekymring

I Esbjerg har formanden for kommunens miljø og planudvalg stor forståelse for naboernes frygt.

- Vi tager bemærkningerny dybt alvorligt, siger John Snedker (V). Vi vil gennemgå dem og se, om det stadig skal være på det sted.

Naboerne har nu indtil den 13. august til at komme med deres protester.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden