Frysende flygtninge fik lunt vintertøj

Der blev i dag uddelt vintertøj til flygtninge i Røde Kors´s asylcenter i Jelling. Tøjet var indsamlet af efterskoleelever.

Vandel Efterskole har i hele december indsamlet et hav af vintertøj og idrætsudstyr. I dag overrakte en flok stolte elever tøjet til flygtningene på asylcenteret.

De 40 sække med tøj er en kærkommen gave til asylansøgerne, der primært kommer fra Syrien, Somalia og Afghanistan - og dermed er vant til et helt andet klima.