Fyringstruede sender åbent brev til borgmester

Familieafdelingen i Esbjerg Kommune, der blev truet med fyringer, hvis de ikke rettede op på økonomien, har nu sendt et åbent brev til borgmesteren, hvor de kritiserer hans udmelding.

Borgmester i Esbjerg Kommune, Johnny Søtrup, blev stærkt kritiseret af sine politiske modstandere, da han på et byrådsmøde foreslog, at hele familieafdelingen skulle skiftes ud. Nu står de fyringstruede frem i et åbent brev til borgmesteren.

- Vi håber, at brevet kan gøre at Johnny Søtrup giver os en undskyldning og en anerkendelse af vores kæmpe indsats, som vi leverer hver dag, siger Arbejdsmiljørepræsentant for Familierådgivningen i Esbjerg Kommune, Charlotte Bertram, til TV SYD.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at Johnny Søtrup er klar med en undskyldning. Det åbne brev er lagt op på Søtrups facebookside, hvor han blandt andet skriver dette:

- Hvis ikke I kan se, at det er et voldsomt problem for kommunens samlede økonomi og den almene velfærd for vore øvrige borgere, så synes jeg, at jeres fokus er for endimensionel, skriver borgmester Johnny Søtrup blandt andet.

her kan du læse brevet i sin fulde længde og hele Johnny Søtrups svar

Fra Facebook

Familierådgivningens åbne brev:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.