TV der bevæger dig

Formodede fyrværkerityve fejrer jul og nytår bag tremmer

Fyrværkeriet blev fundet tirsdag eftermiddag i en kælder under Varbergparken i Haderslev. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Fire ugers varetægtsfængsel. Sådan lød kendelsen over to unge mænd, der tirsdag blev sigtet for at stjæle store mængder fyrværkeri.

Mændene på henholdsvis 19 og 20 år blev onsdag varetægtsfængslet efter grundlovsforhør ved retten i Sønderborg. Forhøret foregik bag lukkede døre.

De to er sigtet for at bryde ind i en container på Christian X’s Vej i Haderslev og stjæle en større mængde fyrværkeri.

Syd- og Sønderjyllands Politi fandt tirsdag eftermiddag fyrværkeriet i en kælder under Varbergparken i Haderslev. Udbyttet blev beslaglagt, hvorefter politiet forlod området. 

Læs også Biler sat i brand med fyrværkeri efter politiaktion

Men kort efter måtte de vende tilbage til Varbergparken, da de klokken 17.30 modtog en anmeldelse om, at der blev fyret større mængder fyrværkeri af i området.  

Ikke blot havde ukendte gerningsmænd fyret fyrværkeri af ulovligt - de havde gjort det inde i to biler, der stod parkeret. Gerningsmændene havde smadret ruderne i to varebiler, stillet fyrværkeribatterier ind på sæderne og antændt batterierne. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden