TV der bevæger dig

Gæst med højdeskræk var nr. 10.000 på broen

Sonja Svane blev gæst nr. 10.000 på Bridgewalking Lillebælt.

Sonja Svane fra Stilling ved Skanderborg har højdeskræk. Alligevel blev hun lokket med til at vandre oven på den gamle Lillebæltsbro. Bagefter blev hun fejret, for det viste sig, at hun var gæst nr. 10.000 på broen.

- Det er en meget spændende og informativ tur - skidegodt, sagde hun efter turen, der foregik ved middagstid tirsdag.

Gæst nr. 10.000 blev budt på et glas champagne og en flot buket blomster. To viceborgmestre overrakte blomsterne. Det var Ole Steen Hansen fra Fredericia og Mikkel Dragmose-Hansen fra Middelfart.

Sonja Svanes mand, Hans Peter Svane, havde inviteret, fordi han vidste, at fruen er til udfordringer. Begge var særdeles begejstrede og vil gerne anbefale turen til andre.

Kronprinsesse Mary indviede Bridgewalking den 10. maj. Nu - to måneder efter - har 16.000 købt billet til den nye attraktion, som Fredericia og Middelfart Kommuner er fælles om.

- Vi havde budgetteret med 21.000 solgte billetter i 2015. Men da vi i dag - blot 2 måneder efter åbningen - kan byde gæst nr. 10.000 velkommen og samtidig notere, at der allerede er solgt 16.000 billetter, kan vi konstatere, at folk har taget Bridgewalking til sig. Hvilket de mange positive tilbagemeldinger på Facebook også vidner om, udtaler Ole Steen Hansen, viceborgmester i Fredericia Kommune.

Ideen til Bridgewalking Lillebælt blev præsenteret af en borger i Middelfart, der havde besøgt Australien og der set, hvilken stor succes Bridgewalking var og stadig er i Sydney.

 

Fakta om Bridgewalking Lillebælt

  • Den Gl. Lillebæltsbro er 60 meter høj, målt fra vandoverfladen
  • Bridgewalking turen tager ca. 2 timer inkl. sikkerhedsinstruktion og omklædning
  • Alle skal iklædes en grå overtræksdragt, som man får lov at beholde
  • Ingen løse dele må medbringes på turen, ej heller kamera
  • Guiderne tager fotos på alle ture. Billeder kan ses og downloades på Bridgewalkings Facebook
  • Priser(ved køb online): voksne: 249,00 kr. Børn under 16 år: 199,00 kr.
  • Sikkerhedskrav: Du skal være minimum 140 cm høj og have praktisk fodtøj på
  • Bridgewalking er ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere
Den Gamle Lillebæltsbro blev indviet 14. maj i 1935.
Bridgewalking Lillebælts hjemmeside.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden