Enhjulede cykler, trapez og jonglerekeglerne var i sving i dag i Medius Hallen i Holsted. Det er Vejen Kommune, der vil skabe endnu et aktivitetstilbud til børn og unge.
- Ligesom man kan gå til håndbold og fodbold i fritiden, kan man også gå til cirkus, fortæller idrætskonsulent i Vejen Kommune Svend Noe Thomassen.
Der er rigtigt meget motoriktræning i cirkusdiciplinerne, meget kropsforståelse og læring om at fokusere.
Derfor har kommunen inviteret Danske Ungdoms- og Børneartisters Landsforening til en workshop i dag. På lørdag er det så meningen, at der skal dannes en cirkusforening, så børnene kan gå til cirkus, også når artisterne er rejst hjem.
- Der er rigtigt meget motoriktræning i cirkusdiciplinerne, meget kropsforståelse og læring om at fokusere, fortæller idrætskonsulenten.
På lidt længere sigt er det meningen, at frivillige skal overtage undervisningen.
- De frivillige ved ikke så meget om cirkus endnu, men de er modige, og vi tager et skridt ad gangen, siger Svend Noe Thomassen.