TV der bevæger dig

Gås får fred - for en tid

Kortnæbbede gæs får fred for jægere men kun i januar Foto: Colour Box

Jagt på kortnæbbet gås har været så stor, at bestanden er faldet drastisk. Nu stopper miljø- og fødevareministeren for jagten - midlertidigt.

Jagttiden på den kortnæbbede gås stopper i år nytårsaften. Den må derfor ikke skydes i januar måned som tidligere.

Det fremgår af en bekendtgørelse, som miljø-og fødevareminister Eva Kjer Hansen netop har udsendt. Et enigt vildtforvaltningsråd har anbefalet, at jagttiden på kortnæbbet gås begrænses, indtil bestanden igen er over 60.000. Bestanden er gået fra 82.000 til 59.000 på to jagtsæsoner ifølge fugletællinger.  

I 2012 blev en international forvaltningsplan sat i værk for at holde bestanden af gåsen på omkring 60.000, hvilket ville nedbringe omfanget af markskader, men samtidig sikre en gunstig bestand. Planen blev vedtaget, efter at bestanden af gåsen over en årrække var vokset kraftigt.

Den kortnæbbede gås yngler ikke i Danmark, men efterår, vinter og forår er den jyske vestkyst en yndet rasteplads og den kan opleves i tusindvis ved Filsø hvert år. Filsø er en vigtigt rasteplads for fuglen.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden