Galleri: Blodmånen var snarere en appelsinmåne

Adskillige syd- og sønderjyder var oppe tidligt mandag morgen for at se den totale måneformørkelse. Vi har samlet de bedste billeder.

De morgenfriske kunne tidligt mandag morgen mellem kl. 4.11 og 5.23 være heldige at se en total måneformørkelse.

Månen blev dog ikke helt sort, som man skulle tro, når den befinder sig i Jordens skygge. Det langbølgede røde lys bliver nemlig bøjet af, af Jordens atmosfære, og når alligevel frem til Månens overflade, mens det kortbølgede blå lys bliver spredt. Derfor farves Månen rød, og mange har op til formørkelsen talt om muligheden for at se en blodrød måne.

Mandag morgen var Månen dog ikke blodrød men snarere orange, som man kan se på de mange flotte billeder syd- og sønderjyderne har lagt op på TV SYDs facebookside.

Her kan I se de flotteste fra morgenens måneformørkelse.