Galleri: Se de nyudklækkede designeres flotte afgangsprojekter

52 nyudklækkede designere fra Designskolen i Kolding åbnede i dag en udstilling med deres afgangsprojekter på Koldinghus.

52 nye glade, designere kunne torsdag fremvise deres afgangsprojekter på Koldinghus, og afgangsprojekterne måtte kæmpe indbyrdes om de mange hundrede fremmødte gæsters gunst.

- Når I om lidt går rundt i udstillingen, vil I se eksempler på design med en effekt. Eksempler, som understøtter en vigtig trend, nemlig at design i stigende grad bidrager til bæredygtig vækst og velstand, sagde rektor Elsebeth Gerner Nielsen i sin åbningstale ved åbningen.

Skulle du ikke være nået ned op på Koldinghus og se de mange projekter, så har TV SYD her samlet et stort galleri med nogle af projekterne.