Galleriejer giver gratis middage på Vejlegården

Først var det en banddirektør fra Saxo-bank, der forærede 250 middage på den blokaderamte restaurant Vejlegården væk. Nu inviterer en galleriejer 110 mennesker på gratis stegt flæsk med persillesovs på restauranten.

Ejeren af Galleri Draupner i Skanderborg Erik Guldager har på facebook inviteret til stegt flæsk med persillesovs på Vejlegården.

- Jeg har knap 1500 venner på Facebook. Og da jeg inviterede på middag, fik jeg flere tusinde henvendelser, siger Erik Guldager til Vejle Amts Folkeblad.

Der er plads til 110 på restauranten, og Erik Guldager betaler for dem alle.

- Det handler for mit vedkommende ikke om penge. Jeg ønsker blot at støtte restauratøren, siger Erik Guldager til avisen.

Om blokaden siger han:
- Målet synes at hellige midlerne, når det gælder at knægte det frie valg. Det vil vi gerne ændre på, siger Erik Guldager.

Farshad Kholghi kommer og underholder, og at der vil blive taler af blandt andre Inger Støjberg fra Venstre.