Gamle biler kører om kap

Prins Joachim kører ræs på Padborg Park.

Der køres ræs i gamle biler den kommende weekend i Padborg.
Historisk Festival kaldes arrangementet. 

Blandt deltagerne er Prins Joachim, der starter i sin cremefarvede Lotus Cortina i klassen for standard- og sportsvogne op til 1965.

Det er to år siden, han sidst var med - men det gik godt. Prins Joachim endte i to løb på henholdsvis tredje- og andenpladsen.

Historisk Festival tæller som årets anden afdeling af Dansk Automobil Sports Unions forskellige mesterskaber for klassiske racerbiler, der er mindst 35 år gamle.

Tre felter for historiske biler kommer til start på Padborg Park, og de er de opdelt efter aldersgrupper i intervaller over 5-6 år.

I 1976-klassen vil man traditionelt kunne opleve en række af de Porsche 911-modeller.

I 1971-feltet ? hvor der både er en stor og en lille klasse ? vil man i den store klasse kunne opleve Ford Escorter i kamp mod BMW 2002-modeller, mens den lille klasse vil byde på de evindelige hundeslagsmål mellem de små Mascotter og deres britiske og italienske konkurrenter.