Gamle huse bliver affredet

Aabenraas flotte bymidte er i fare. Kulturstyrelsen har nemlig indstillet en række bygninger til affredning - at fredningen ophæves - og det kan betyde, at de gamle huse forfalder.

Mandag aften holdes et borgermøde på Folkehjemmet. Det er Museum Sønderjylland, der står bag mødet.

Kulturstyrelsen er igang med at afgøre, hvor mange steder at fredningsbestemmelser kan sløjfes.

Det er en rigtig dårlig ide, mener Museum Sønderjylland og Bygnings Frednings Foreningen.

Restriktioner forsvinder

Når en bygning bliver affredet, som Kulturstyrelsen kalder det, forsvinder en masse restriktioner. Det betyder, at ejerne kan ændre bygningens udtryk, når den skal moderniseres.

TV SYD har været i Aabenraa. Her er 18 ud af 66 byhuse indstillet til at blive affredet. Det er blandt andet huse i Slotsgade og Nygade, der står til at miste fredningen.