Gamle læber kan også blæse

I dag kom højdepunktet for de ældste truttende herrer i Højer.

Det frivillige brandværnsorkester øvede i dag årets efterårskoncert i Tønder Kulturhus. I gamle dage skulle man være brandmand, hvis man ville spille med. Det skal man ikke mere, men de gamle brandmænd spiller stadig med.

Johann Wilhelm Rasmussen lider af Sclerose og kan ikke længere fungere som brandmand, men for ham betyder det mere og mere at kunne spille med i orkestret.

- For mig, der betyder det sådan set alt, hvis ikke jeg havde det her, så ville man jo mere eller mindre gro i sig selv, så det holder gejsten oppe. Jeg har sagt, så længe I vil slæbe min tuba og mine noder, så skal jeg nok komme at spille, siger Johann Wilhelm Rasmussen.