Gamle rør koster lodsejere dyrt

Flere lodsejere i Aabenraa kan se frem til en regning af de helt store. 220 kilometer rørlagte vandløb skal skiftes.

220 kilometer rørlagte vandløb ligger gemt under jorden i Aabenraa Kommune. Det har de gjort i op til 70 år, men tidens tand har sat sine spor. Derfor skal rørene over de næste ti år udskiftes med nye rør, eller vandløbene skal åbnes. Den regning kan hurtigt løbe op i 100-500.000 kroner per vandløb.

quote

Når det lykkedes at finde en løsning, der både gavner naturen og landmændene, så er det win-win.

Søren Byskov Nielsen, agronom, Aabenraa Kommune

- Det har måske overrasket nogle lodsejere, at regningen og ansvaret for udskiftningen ligger hos dem, siger Tobias Knudsen, der er biolog hos Aabenraa Kommune.

Kommunen samarbejder allerede med flere lodsejere om at finde de bedste løsninger til de enkelte, men hvor mange lodsejere, der rent faktisk bliver berørt, ved de endnu ikke.

- Det er et kompliceret regnestykke. Hvert sted skal det udregnes, hvem der har afvandingsmæssig nytte af det enkelte vandløb og så fordeles regningen, forklarer biologen. Kommunen betaler også en del af regningen, hvis vandløbet for eksempel er med til at aflede vand fra en by i området.

Tobias Knudsen er biolog i kommunen.
Tobias Knudsen er biolog i kommunen.

Den billigste løsning er den bedste

De gamle rør blev i 50’erne og 60’erne anlagt med statsstøtte. Det har været kommunens ansvar at vedligeholde dem indtil nu, men den uundgåelige regning for udskiftningen ender som sagt hos lodsejerne.

Det er op til fem gange dyrere at lægge nye rør ned under jorden end at åbne et vandløb op. De landmænd, der derfor har muligheden for at åbne vandløbet uden at miste produktionsværdi på jorden, vil ofte vælge netop den løsning. Og det glæder faktisk kommunen.

- Når vi går i vandløbet ved Øster Løgum, der i sommeren blev åbnet, ser vi allerede nu små planter, forklarer agronom Søren Byskov Nielsen fra Aabenraa Kommune.

Udover små planter vil de mange kilometer åbne vandløb giver et større insekt- og fiskeliv end tidligere.

- Når det lykkedes at finde en løsning, der både gavner naturen og landmændene, så er det win-win, siger Søren Byskov Nielsen.