Dateringen af år-ringe i gamle træstykker viser, at palisaden omkring kæmpehøjene i Jelling er fra 968. Den var et af Harald Blåtands militære bygningsværker, og formentlig boede kong Harald i Jelling.
Præcise prøver
Seniorforsker på Nationalmuseet Niels Bonde har dateret år-ringene ved en såkaldt dendrokronologisk undersøgelse. Der er taget 12 prøver fra palisadevæggen. 11 prøver er nu daterede, og de stammer fra træer, der er fældet omkring 968.
- Så konklusionen kan være, at hele palisade-forløbet på 1,4 km er opført i 968. Når vi kan sige det rimeligt præcist, er det, fordi én af prøverne har noget af det aller yderste træ, lige under barken, bevaret, siger Niels Bonde. I vikinge-tiden brugte man tømmeret i frisk tilstand, og derfor er fældningstidspunktet lig med byggetidspunktet, og år 968 er det mest sandsynlige.
Noget stort
Udgravningen af palisadevæggen på bunden af Smededammen foregik i april og maj måned i år som en del af Nationalmuseets Jellingprojektet.
De første tegn på, at Jelling-monumenterne var større end ventet, kom dog allerede i 2006, da Vejle Museerne fandt spor efter andre elementer end runestenene, højene og kirken i Jelling ? nemlig palisaden og en række bygninger, der tydeligvis var fra vikingetiden.
De fleste spor af palisadeanlægget var formuldede rester og stolpehuller, så det var først, da Smededammen blev tømt og et mindre område på bunden udgravet, at der dukkede træ op, som var i god nok stand til en dendrokronologisk undersøgelse.
- Dateringen af år-ringene underbygger teorien om, at Jelling havde stor betydning for Harald Blåtand, mener Rasmus Birch Iversen, som er museumsinspektør og ledende arkæolog på Vejle Museerne samt team-leder for udgravning af Smededammen.
Store byggerier
- Årstallet 968 viser, at Jelling fra starten har været vigtig i Harald Blåtands regerings-periode. Det tyder på, at Harald Blåtand opførte palisaden som noget af det første i sin regeringstid, men efter Nordhøjens gravkammer. Og dét er bestemt interessant, siger Rasmus Birch Iversen.
Anne Pedersen, som er museumsinspektør på Nationalmuseet og leder af Jellingprojektet, mener, at resultatet af den dendrokronologiske datering er med til at binde Jellings palisadekompleks meget tættere sammen med de øvrige storbyggerier fra tiden. Nemlig Ravning-broen kun 10 km syd for Jelling og de store ringborge Fyrkat, Aggersborg, Nonnebakken og Trelleborg, som alle er opført inden for få årtier mellem 965 og 985. I samme tidsrum blev også Dannevirke udbygget.
- Jeg tror, at vi nu, ved hjælp af arkæologien og de meget præcise dateringer, kan få et mere præcist blik for, hvordan kongemagten har handlet i 900-årene, og hvilke kommunikationsmidler de benyttede sig af. Hvordan synliggjorde man sine ambitioner? Hvordan synliggjorde man sin magt? Nu spekulerer vi så også på, hvad der er foregået inden for palisadens vægge i Jelling, siger Anne Pedersen.
