To gange måtte politiet rykke ud for at indfange undsluppet kvæg

15 kvæg af racen skotsk højlandskvæg bevægede sig i dag ud på vejen, mens en kalv af samme race et andet sted blev ramt af en bil og fik et trælår.

Sydøstjyllands Politi har i dag haft travlt med kvæg på vejene. Omkring klokken 16 mandag eftermiddag måtte politiet første gang i aktion. 

quote

En fire måneder gammel kalv sprang ud foran en bil omkring Tørring. Det resulterede i et trælår til kalven og enkelte buler til bilen.

Flemming Lau, vagtchef, Sydøstjyllands Politi

- En fire måneder gammel kalv sprang ud foran en bil omkring Tørring. Det resulterede i et trælår til kalven og enkelte buler til bilen, fortæller vagtchef Flemming Lau til TV SYD.

Heldigivs slap både bilist og kalv med livet i behold. Kalven var undsluppet sin indhegning, da den sprang ud foran bilen, der fik bremset ned til en 20-30 km/t.

Først på aftenen var den gal igen. Klokken 18.32 blev Sydøstjyllands Politi igen tilkaldt - denne gang til Nørskovvej i Give, hvor 15 skotske højlandskvæg havde forvildet sig ud på vejen. 

15 kvæg af racen skotsk højlandskvæg havde mandag aften forvildet sig ud på vejen ved Give.  
15 kvæg af racen skotsk højlandskvæg havde mandag aften forvildet sig ud på vejen ved Give.  
Foto: Scanpix

- Her ringede flere borgere ind for at fortælle, at de mange køer stod på vejen. Alle 15 køer blev bragt tilbage til deres retmæssige ejer, fortæller vagtchefen.     

Det er ikke første gang, at politiet rykker ud til dyr på vejene. Torsdag i sidste uge blev en hest kørt ned og døde efter sammenstødet med en bil i nærheden af Vojens. Allerede fredag var den gal igen. Her var to heste undsluppet fra deres indhegning nær Augustenborg på Als.