Den er cirka syv centimeter i dag, men i løbet af få uger kan den vokse sig tre gange så stor og gå effektivt ind i redningen af Jyllands næststørste sø Filsø ved Henne i Varde Kommune.
500 små gedder er udsat i Filsø for at gå i krig mod skidtfisk som eksempelvis skaller, så sidste års biologiske katastrofe med iltsvind og massiv fiskedød ikke gentager sig.
I området lever mange fisk og fugle, og på søens bund lever 60 forskellige plantearter. Det gør Filsø til den mest artsrige sø i Danmark.
Men alt dette ændrede sig sidste år. Pludselig lå 160-180 ton fisk døde i vandkanten. Med tørken sidste sommer havde der i området omkring søen ophobet sig meget organisk materiale, og et ordentlig regnskyl betød, at det endte i søen. Resultatet var iltsvind og tusindvis af døde fisk.
- Vi vil gerne have et øko-system, hvor fisk og fugle har mad hele tiden. Og hvor fiskene ikke dør hvert tredje-fjerde år på grund af iltsvind. Derfor sætter vi gedderne ud, så de på sigt kan være med til at holde antallet af fredfisk som for eksempel skaller nede, fortæller biolog Theis Kragh, der er lektor ved ferskvandsbiologisk laboratorium på Københavns Universitet.
Gedderne spiser fredfisk, der er årsagen til uklart vand i søen. Fredfiskene spiser nemlig små krebsdyr, som spiser algerne. Hvis algerne ikke bliver spist, bliver vandet uklart og så opstår iltsvindet.
Den rigtige sammensætning mellem rovfisk og fredfisk er nøglen til en sund øko-balance i Filsø.
Mange dyr lever ved søen
Filsø er en af de bedste søer i Danmark med hensyn til vandplanter. Der er over 60 arter af vandplanter, og de kræver, at der kommer lys ned til dem for, at de kan leve. Så hvis vandet er uklart af alger hele sommeren, kommer der ikke noget lys ned til vandplanterne.
- Når vandet er klart, er der bedre iltforhold ved bunden, siger Theis Kragh.
Sådan redder gedden Filsø
Små krebsdyr spiser algerne
Hvis der er for mange fredfisk som for eksempel skaller, vil bestanden af krebsdyr blive for lille.
Det betyder, at der kommer flere alger, hvilket gør vandet uklart og forhindrer sollys at nå bunden. Det skaber ubalance i øko-systemet.
For rette op på balancen, udsættes rovfisk (gedder og aborre), der kan holde bestanden af fredfisk nede.
Det betyder, at krebsdyrene får bedre levevilkår, kan holde algerne nede og dermed skabe et system i balance, så der ikke opstår iltsvind.
Gedder vokser hurtigt
Det vil have taget mellem fem og ti år, hvis gedderne selv skulle etablere sig, og risikoen vil være, at skallerne til den tid havde ødelagt alt. Derfor vil der også de kommende to år blive udsat endnu flere små gedder, så bestanden kan vokse sig stor på kort tid.
Filsø
- Ca. 915 ha stor sø sydøst for Henne Strand
- Danmarks mest artsrige sø
- I 2010 købte Aage V. Jensens Fonde søen for at genskabe den
Gedden vokser nemlig i modsætning til visse andre rovfisk hurtigt i størrelse.
- Om fjorten dage så er de måske 20-23 cm store, og så begynder de allerede at spise af de her skaller, som blev født sidste år, fortæller Theis Kragh og tilføjer:
- Om tre år vil de gedder, vi har sat ud nu, vil være omkring 65-70 cm, hvis de vokser optimalt og ikke har mad-mangel. Så vil de selv kunne lægge æg og opretholde en vis økologisk tilstand.
Hvor kommer det organiske materiale fra?
Filsø er en af de danske søer med mest intensiv overvågning. Der er fire overvågningsstationer ned gennem søen, som døgnet rundt måler ilt, temperatur og lys. Så biologerne ved præcis, hvad der sker.
Risikoen for at ende i samme situation som sidste år med fiskedød anser Theis Kragh ikke for stor. Dog er det ikke gjort med at sætte tusindvis af gedder ud i disse år.
- Der er altid en risiko for, at vi får en varm og tør sommer efterfulgt af kraftige regnskyl. Det, vi kan se på vores målestationer, er, at når det regner rigtigt meget, kommer der masser af organisk materiale ind i søen efterfulgt af ilt-forbrug, fortæller biologen.
Derfor er der også et arbejde i gang med at finde ud af, hvor det organiske materiale stammer fra, når regnen sætter ind.
Københavns Universitet er hyret af Aage V. Jensens Fonde, som ejer Filsø. Biologerne skal følge med i udviklingen i søen på samme måde, som staten følger med i tilstanden i andre danske søer.
