TV der bevæger dig

Gennembrud mod resistente bakterier

02:36

Resistente bakterier koster hvert år millioner på danske sygehuse. (Arkivfoto)

Multiresistente bakterier kan gøres følsomme igen med psykiatrisk lægemiddel. Foto: Photographer:Wladimir Bulgar

1 af 3

Multiresistente bakterier koster samfundet millioner. Men en forskergruppe i Sønderborg har netop fået patent på et lægemiddel, som kan gøre de resistente bakterier følsomme for antibiotika igen.

Det er et håndgribeligt resultat af et stort EU-projekt, som Non-antibiotikaforskergruppen i Sønderborg har deltaget i. Gruppen består af Jette E. Kristiansen, Jørn B. Christensen og Oliver Hendricks.
Resultatet anses for et videnskabeligt gennembrud i medicin - både til mennesker og dyr.

Det virker

- Vi har testet medicinen på mennesker og dyr. Og det virker, siger speciallæge i klinisk mikrobiologi, Jette E. Kristiansen, til TV SYD.

Lægemidler, som kan ophæve resistens, kaldes non-antibiotika.  De resistente bakterier - f.eks. stafylokokker (MRSA) - kan gøres følsomme for antibiotika igen ved at kombinere antibiotikaen med kendt medicin fra behandlingen af skizofreni. Det har man vidst siden 1950'erne. Men nu har forsøg med mennesker vist, at f.eks. særlige højresistente tuberkulose-bakterier kan bekæmpes med medisinen.

Patent

Sønderborg-gruppen har fået patent på et oprenset lægemiddel til kombinationsbehandlingen. Lægemidlet har betegnelsen JEK47.

JEK47 kan gøre højresistente bakterier følsomme for antibiotika igen. Lægemidlet er undersøgt overfor en lang række bakterier og i infektioner i dyremodeller. Det har den effekt, at det markant forbedrer den antimikrobielle virkning af kendte antibiotika.

Udviklet i Sønderborg

Teorien om, at resistente bakterier kan gøres følsomme for antibiotika ved, at lægemidler med virkning på nervesystemet, såkaldte non-antibiotika gives i kombination med klassiske antibiotika bygger på speciallæge i klinisk mikrobiologi, dr. med. Jette E. Kristiansens disputatsarbejde og mangeårige forskning på Statens Serum Institut.

På Sønderborg Sygehus har Jette E. Kristiansen fra 1994 som overlæge fortsat denne forskning sammen med nationale og internationale samarbejdspartnere.

Isolerede patienter

Lægerne har i mange år været opmærksomme på, at flere og flere bakterier bliver resistente overfor penicilin og andre antibiotikaer. Problemet er, at en simpel infektion kan blive livstruende, hvis f.eks. stafylokokkerne ikke kan bekæmpes med antibiotika.

Hvert år isoleres hundredvis af patienter på danske sygehuse, hvis der konstateres angreb med MRSA. Personalet skal iføres sig kitler, huer og handsker og mundbind, hver gang de skal ind til en isoleret patient for at hindre smittespredning.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu