TV der bevæger dig

Ghetto skal forbedres - og ikke rives ned

Ghetto-området Sundparken i Horsens skal have et løft - men der skal ikke rives boligblokke ned.

Der skal ikke rives blokke ned i Sundparken, og skolebørnene skal ikke tvangsflyttes til andre skoledistrikter. Det slår borgmester Jan Trøjborg (S) fast over for Horsens Folkeblad.

De penge, som Horsens Kommune får af staten fra regeringens ghetto-pakke, skal bruges til at forbedre mulighederne for områdets unge, der skal blive bedre til det danske sprog, flere skal have et job, og flere skal tage en uddannelse.

Horsens Kommune får 1,8 mill. kr. fra ghettopakken samt 0,5 mill. kr. fra beskæftigelsesmidlerne, i alt 2,3 mill. kr. fordelt over fire år.

- I vores budget havde vi allerede afsat penge til en forstærket pædagogisk indsats, bl.a. i Sundparken. Regeringens plan passer fint til den indsats, vi allerede har planlagt, siger Jan Trøjborg.

Socialministeriet har udpeget 29 områder i 17 kommuner som ghettoområder med særlige problemer, heriblandt Sundparken i Horsens, hvor 61,3 pct. af beboerne er indvandrere.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden