TV der bevæger dig

Gidsel fra Give løsladt

00:37

Daniel Rye Ottosen i TV SYD 2012. Her var han med på DGI's Verdenshold, men en knæskade tvang ham væk fra gymnastikken. Foto: TV SYD

Borgerkrigen i Syrien begyndte i 2011 og har kostet omkring 232.000 mennesker livet og sendt 3.000.000 mennesker på flugt. Foto: AP

1 af 3

En freelancefotograf fra Give er blevet løsladt efter 13 måneder som gidsel i Syrien.

Fotografen Daniel Rye Ottosen fra Give, som er i midten af 20?erne, har siddet som gidsel i 13 måneder. Kilder tæt på forløbet siger til Ritzau, at det er ekstreme oprørsgruppe Isil (Islamisk Stat i Irak og Levanten), der stod bag gidseltagningen.

Den unge mand fra Give var rejst til Syrien for at dække borgerkrigen i Syrien, men blev taget til fange i det nordlige Syrien den 17. maj 2013. Gidseltagningen skete blot to dage efter, han var rejst ind i landet.

Ifølge Udenrigsministeriet har Daniel Rye Ottosen det efter omstændighederne godt. Familien sender en dybfølt tak til alle, som har bistået dem i at få Daniel hjem, og den oplyser, at Daniel Rye Ottosens tilfangetagelse gennem længere tid har været kendt af dansk presse.

- Men hensynet til Daniels sikkerhed har gjort, at alle har afholdt sig fra at dække historien. Pressen anmodes om fortsat at vise hensyn og diskretion, hedder det i en pressemeddelelse, som familie har sendt ud.

Familien ønsker ikke at udtale sig yderligere. Familien Rye Ottosen ønsker ikke kontakt fra medier eller andre udenforstående og takker for forståelsen herfor.

 

Forløbet kort

  •  13. maj 2013 rejste Daniel Rye Ottosen til Tyrkiet for at dokumentere den syriske krigs menneskelige konsekvenser i det nordlige Syrien og de syriske flygtninge i Tyrkiet.
  •  15. maj 2013 krydsede han grænsen fra Tyrkiet til Syrien, men vendte samme dag retur til Tyrkiet, hvor han overnattede.
  •  16. maj 2013 krydsede han igen grænsen til Syrien.
  •  17. maj 2013 blev han pågrebet sammen med sin chauffør og en tolk.
  •  Chaufføren og tolken blev løsladt, mens den danske fotograf blev tilbageholdt som gidsel.
  •  19. juni 2014 blev han løsladt af gidseltagerne.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden