TV der bevæger dig

Giftig algeinvasion på vej

Alger i øresund i juli måned.

Den svenske hjemmeside med oversigt over alge-situationen.

1 af 2

I weekenden døde en ældre hund på Bornholm efter at have drukket vand med blågrønalger. En professor advarer om, at en invasion af giftige alger er på vej.

Sveriges meteorologiske och hydrologiska Institut har lavet et kort på internettet, hvor man kan se udbredelsen af alger. Og de har nået danske farvande.

Gunstige vilkår

De små blågrøn-alger - som trods navnet kan være både gule, røde og grønne - har haft gunstige livsvilkår med den langvarige varme.

Mange hundeejere oplever da også, at familiens yndling på varme sommerdage har kastet voldsomt op efter en tur i vandet, og det har ifølge professor emeritus i Toksikologi og Farmakologi, Folke Rasmussen, en helt naturlig forklaring:

- Flere blågrønalger kan danne giftstoffer, blandt andre noduralin, som udover kløe og irritation af huden kan give reaktioner fra mave-tarmkanalen hos mennesker og husdyr. Der er i enkelte tilfælde set dødsfald hos hunde i blandt andet Sverige og Danmark, siger Folke Rasmussen, til Bæredygtigtandbrug.dk.

Brug fornuften

Det er langt fra alle alger, der er giftige for dyr og mennesker, og faktisk lever en lang række dyr af de grønne alger. Derfor skal man huske at bruge sin sunde fornuft, når man selv eller hunden trænger til en kølende tur i vandet.

Og er der tale om grønalger, så er der ifølge Folke Rasmussen ingen fare på færde for hverken dyr eller mennesker.

- Flere arter af blågrønalger er giftige. Det har vi aldrig oplevet med grønalger, siger Folke Rasmussen.

Er du i tvivl om, hvorvidt algerne i vandet er af den farlige slags, så er der hjælp at hente på Naturstyrelsens hjemmeside (Se under Links).

Alger i badevandet

 

FAKTA:

Normalt vil et økosystem i balance have et indhold af fosfor og kvælstof i forhold 1:7,2. Med andre ord binder 1 kg fosfor sig til godt 7 kg kvælstof, og de to nærringssalte holder dermed hinanden skak. Men pga. af forskydningen i forholdene i Østersøen indeholder farvandet mellem Danmark, Sverige og Baltikum kun ca. 3-4 kg kvælstof for hvert kilo fosfor. Og lige præcis disse forhold, hvor der enten er et overskud af fosfor eller et underskud af kvælstof koblet med lune sommertemperaturer giver optimale betingelser for cyanobakterien, der giver forøget algevækst.

Det er mængden af fosfor i de øverste 40-50 meter af vandsøjlen, der er afgørende for produktionen af organisk materiale, herunder de farlige blågrønalger. Østersøen mangler kvælstof, og det kan ses på cyanobakterieblomstringen, der netop øges i vækst ved en proces, hvor cyanobakterien binder eller fikserer, som det hedder i fagsprog, kvælstof fra luften.

Se hvor langt algerne er kommet i de danske farvande ved at følge links fra Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut herunder:

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden