Røver: Giv mig dine penge! - Nej?

En mand forsøgte i eftermiddag at røve en kvinde i Tinglev, da hun kom ud fra den Jyske Sparekasse.

En kvinde fik sig i eftermiddag kl. 15.15 noget af en forskrækkelse, da hun kom ud af den Jyske Sparekasse i Tinglev fra at have hævet penge.

"Giv mig dine penge," sagde en hætteklædt mand til hende. Kvinden afslog og derefter lød et "undskyld" fra den hætteklædtemand, som så stak af.

Hjælp politiet

Kvinden kom intet til, men politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner, som har oplevet lignende sager i området eller set noget mistænkeligt.

- Vi leder fortsat efter ham, da det er et forsøg på røveri uanset hvad, siger Nikolaj Hølmkjær, vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.

Der er tale om en mand med hættetrøje. Episoden udspillede sig foran den Jyske Sparekasse i Tinglev i eftermiddag omkring kl. 15.15.

Hvis nogen må have set noget, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på 114.