TV der bevæger dig

Glad Sønderjyske-træner roser spillerne for en stor præstation

Janus Drachmann og de øvrige spillere fik 0-0 efter en spændende kamp. Foto: Claus Fisker/Scanpix

Cheftræner Jakob Michelsen er meget tilfreds med 0-0-resultatet i den første playoffkamp mod Sparta Prag.

Selvom der nu venter endnu en svær opgave i Prag, så var der kun tilfredshed at spore efter kampen i Haderslev torsdag aften.

- Vi leverer en toppræstation mod et fantastisk Sparta Prag-mandskab. Det var modent og med international kynisme. Inden kampen havde det været et godt resultat med uafgjort. Men det lugtede lidt af sejr efter Marc Dal Hendes store chance. De ting vi havde talt om inden kampen, udførte drengene til UG med kryds og slange, siger Jakob Michelsen til TV SYD.

- Dagens kamp er på niveau med første halvleg ude mod Zaglebie Lubin. Men Sparta Prag har et bedre mandskab med fem landsholdsspillere til EM - på et tjekkisk landshold, der er højere rangeret end Danmark.

Returkampen spilles torsdag den 25. august og mulighederne for at komme i det eftertragtede gruppespil er der stadig.

- Spillerne fastholder et stort fokus, selvom kampen bliver spillet i et højt tempo. Tre sejre og to uafgjorte - flotte point til Danmark - der er kæmpe ros til drengene, siger Jakob Michelsen.

01:07

Sønderjyske-profil Johan Absalonsen tror på en overraskelse i Prag.

Luk video

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden