TV der bevæger dig

Glade minkavlere: Nu kommer der hvalpe

De sydjyske minkavlere glæder sig over små hvalpe i redekasserne. Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD

Efter et hårdt år med faldende priser og sygdom hos dyrene, har minkavlerne nu fået et lyspunkt.

De syddanske minkavlere har kæmpet med syge dyr og faldende indkomst, men nu lysner det. For der er kommet hvalpe i redekasserne.

Blandt andet hos minkavler Peter Hindbo i Jordrup ved Kolding.

- På to uger, der er vi gået fra 3.300 dyr til 24.000, siger Peter Hindbo, der også er formand for Pelsdyravlerforening Lillebælt, til TV SYD.

Hvalpene skal være med til at sikre avlernes indkomst næste år, oven på en tid, hvor et stort udbud af pels har presset priserne ned.

Derfor er det vigtig for avlerne, at hvalpene får en optimal start på tilværelsen.

- Vi er over dem hver dag. Vi er nede og kigge til samtlige minkhvalpe hver dag, siger Peter Hindbo. 

Ud over et pres på prisen, så har minkavlerne også døjet med sygdommen plasmacytose hos mange af dyrene.

Den svarer, ifølge Peter Hindbo, til AIDS hos mennesker.

Sygdommen har tvunget flere minkavlere til at sanere og udskifte alle avlsdyr.

Derfor er der glæde over, at der nu kommer minkhvalpe.

- Vi har haft et lidt hårdt år, ja, men der er lys forude, siger Peter Hindbo.

De kuld, der er blevet født de seneste par uger, er klar til salg til næste år.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden