Glasskår fundet i brombærmarmelade

Vær opmærksom, hvis du har købt brombærmarmelade i REMA1000. Producenten tilbagekalder marmeladen efter fund af glasskår.

Virksomheden Reitan Distribution A/S med hovedsæde i Horsens tilbagekalder Rema1000 Brombær marmelade, da der er fundet glasskår i et glas med denne marmelade.

I en pressemeddelelse fortæller Fødevarestyrelsen, at REMA1000 har fået en kundehenvendelse vedr. fund af et glasskår i Rema 1000 Brombær marmelade og tilbagekalder derfor produktet fra forbrugerne.

Rådet til forbrugerne er, at man skal kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Det drejer sig helt præcis om 400 gram marmelade mærket med koden 01.03.2018 2. De tilbagekaldte marmelader er bedst før den 1/3-2018 og har EAN stregkode: 5705830005953.