Glat i april: Flere ulykker på motorvejen

Flere biler er mandag formiddag kørt galt på Esbjergmotorvejen. Politiet opfordrer til forsigtig kørsel.

Både i østlig og i vestgående retning er der omkring klokken 11.00 mandag sket flere glatføreuheld på motorvejen mellem afkørsel Esbjerg Nord og Esbjerg Lufthavn.

Bilerne kører meget for stærkt i forhold til vejforholdene, fortæller vagtchef Ole Aamann

Lige nu er der kun ét spor farbar i begge retninger, og Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer til mere forsigtighed.

-Bilerne kører meget for stærkt i forhold til vejforholdene, fortæller vagtchef Ole Aamann til TV SYD.

Der er ikke sket personskade ved uheldene, men i det østlige spor er to biler kørt sammen og der hænger lige nu en bil i midterrabatten, fortæller vagtchefen.

Politiet har bedt Vejdirektoratet om at køre ud og salte i området.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.