Glatføre-uheld skabte lang kø

Trafikken i hele Kolding-området er fredag morgen hårdt ramt af det glatte føre. Bybusserne har stået stille hele morgenen. Der er kun sket uheld med små materielle skader - men det skaber flere steder lang kø.

Ved 07-30 tiden var der kø på både Esbjerg-motorvejen og E45 ved Kolding, som skyldtes flere uheld omkring forbindelsesrampen mellem E45 og Esbjerg-motorvejen ved Kolding Vest. 

Begge lokale politikredse advarede tidlig fredag morgen om meget glatte veje med sort is.

Særlig Kolding-området var ramt af trafikale problemer. 

Bybusserne har ikke kunnet køre og kommer nu først i gang  tidligst klokken 09.30 eller senere. De regionale busser kører, men kan være forsinkede. Rute 207 betjener indtil videre ikke Vester Nebel og Dons, meddeler Sydtrafik på sin hjemmeside. Her kan du følge den aktuelle bus-situation.

quote

Der er ikke skete alvorlige uheld i Kolding som følge af det glatte føre. Der er ofte tale om små buler.

Halfdan Kramer, vagtchef, Sydøstjyllands Politi

- Der er ikke skete alvorlige uheld i Kolding som følge af det glatte føre. Der er ofte tale om små buler - og vi er ikke involveret i uheld endnu denne morgen. Det klarer bilisterne selv, siger vagtchef Halfdan Kramer, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.