TV der bevæger dig

Glem alt om hvid jul

Juleugen starter med op til 10 graders varme. Frosten kommer, når snapsen og silden skal på bordet.

Der kommer både et drys sne, lidt slud, noget frost og glatte veje i løbet af juleugen, men selve juleaftensdag gør vejret ikke meget for julestemningen.

juledag derimod vil vejret skabe en flot kulisse i form af solskin, muligvis en smule sne og frostgrader til den traditionelle julefrokost.

-Når danskerne står op den 24., vil det være gråt, regnfyldt og mildt med temperaturer mellem fem og otte grader. Og ethvert håb om en hvid jul kan jeg godt skyde i graven, siger Michael Skelbæk, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut.

Sidst Danmark havde en såkaldt hvid jul, hvor 90 procent af landet skal være dækket af en halv centimer sne klokken 16 juleaftensdag, var DMI i 2010.

-Vi var også tæt på i 2012, men pludselig strøg mild luft ind over landet, og så forsvandt det meste af sneen, siger Michael Skelbæk.

Danskerne bliver dog ikke helt snydt for sne i juleugen. Bliver man oppe til efter midnat, vil der faktisk være mulighed for at se sneen falde visse steder i landet.

I de sene nattetimer begynder vejret således at skifte om, og temperaturerne falder

-Et lavtryk kommer ind over landet, og vinden bliver rigtig kold julenat. Der kommer regnbyger, sne og slud og temperaturen falder til et par graders frost, siger Michael Skelbæk.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden