TV der bevæger dig

God fangst, da Skat lukkede vej i Kollund

Fra en tidligere aktion med Skat og politiet.

Skat og politiet lukkede Fjordvejen i Kollund og Sønderhav et par timer mandag - og det gav pote: Bl.a. 250.000 til fogeden og flere bilister, der ikke betaler nok for at køre i store biler.

-Vi lukkede Fjordvejen ved Kollund i et par timer om formiddagen og igen om eftermiddagen, fortæller Anne-Marie Hundebøl, Skat, Tønder, til TV SYD. Her blev alle biler stoppet og kontrolleret.

- Men vi var især på udkik efter de dyre biler, både på gule og hvide plader.

Symbolsk beløb

Aktionen afslørede da også 11 personer, som skal undersøges for fri bil. De har opgivet "symbolske beløb" for biler til 800-900.000 kr. Enkelte blev slet ikke trukket for fri bil i lønnen.

På vej til banko

- Vi stoppede 60 biler i alt. Om eftermiddagen var det bl.a. en del tyske biler, som skulle til bamko i Kollund - og de havde absolut ikke tid til at vente, for så kom de for sent til de første spil, fortæller Anne-Marie Hundebøl. Der var også en del tyskere, som skulle ned til Annes Grill for at få sig en dansk hotdog - og det var selvfølgelig i orden.

Skyldnere for 250.000 kr.

Aktion "Luk en vej" blev gennemført sammen med Syd- og Sønderjyllands Politi. Fodgederne fik stort udbytte. Der blev stoppet skyldnere for i alt 250.000 kr.

En skyldner skal møde op hos fogeden torsdag for både betaling og nærmere redegørelse for hans aktiviteter i såvel personlig som selskabers regi.

En skyldner fik i første omgang beslaglagt bilen, men denne blev senere udleveret, fordi bilen var behæftet med stor gæld.

Der blev også udskrevet bøder til to herboende personer, som kørte i udenlandsk indregistrerede biler. To biler på gule plader skal omregistreret, fordi de blev brugt til privat kørsel. En person, som har familie og børn i Danmark og arbejde i udlandet, skal omregistrere bilen og tilmelde den i Danmark. Han bor i Danmark, men opholder sig i ugens løb i udlandet.

Endelig blev tre personer stoppet i en lastbil. De oplyste, at de var på en lille ferie i Danmark. Skats kontrol viste, at der var tale om tre familier, som har indlogeret sig fra maj til oktober på en campingplads.
De tre henviste til en dansk kontakt, som viste sig at være skrothandler. Derfor skal de tre undersøges for skattepligt i Danmark.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden