God sønderjysk optakt til pokalfinale i ishocky

SønderjyskE varmede op til søndagens pokalfinale med en sejr på 3-2 hos Rødovre Mighty Bulls fredag aften.

SønderjyskE kom foran midtvejs i første periode i et powerplay, hvor Patrick Asselin scorede efter forarbejde af velspillende Kim Lykkeskov og Steffen Frank. I anden og tredje periode blev føringen udbygget via mål af Mads Lund og Nikolaj Rosenthal.

Da Rosenthal scorede til 3-0 lignede det en sikker sønderjysk sejr, men Rødovre fik reduceret to gange de sidste otte minutter af kampen.

Kampen bød på debut til den tjekkiske back Adam Sedlak, der efterlod et fint udtryk.

Søndag gælder så pokalfinalen på hjemmebane i SE Arena i Vojens mod Frederikshavn White Hawks, der tabte 4-1 i fredagens topkamp i AL-Bank Ligaen mod Herning Blue Fox vandt.

Søndagens pokalfinale har kampstart kl. 17.00.