Gode råd til grønne borgmestre

Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard har tre vigtige råd til de nye borgmestre: - Brug masser af tid på at lære dine borgere at kende, sæt dig grundigt ind i, hvad der rører sig i kommunen, og vær dig selv.

- Jeg kan faktisk ikke huske, jeg havde fri det første år som borgmester, så meget arbejdede jeg, siger Jacob Bjerregaard (Soc.dem.) på spørgsmålet om, hvad der sker, når man som nyvalgt borgmester for første gang sætter sig i spidsen for en kommune.

quote

Borgerne og også de ansatte i kommunens forvaltning forventer, man kan svare på substansen i alle de forskellige sager, og det er vigtigt at kunne uanset, at det især i starten tager virkelig meget tid.

Jacob Bjerregaard, borgmester, (S), Fredericia 

39-årige Jacob Bjerregaard har siddet som borgmester i Fredericia Kommune i fire år, og tager i dag tirsdag fat på endnu en valgperiode som kommunens øverste politiske leder. Noget han glæder sig utrolig meget til uanset de mange timers arbejde som venter.

- Jeg har sjældent en arbejdsuge på under 50-60 timer. Det er meget, men jeg mener det er nødvendigt, når man sidder på borgmesterposten. I dag er jeg dog blevet bedre til at prioritere min tid og har fået mere erfaring, så jeg også kan være sammen med min toårige datter og min kone.

Man skal virkelig kunne lide arbejdet som borgmester, for uanset hvad så er man i stort set alle situationer en offentlig person, - også når man er ude i et privat anliggende. Det skal man kunne håndtere og helst finde naturligt, mener Jacob Bjerregaard.

quote

Det er vigtigt at bruge rigtig meget tid på at lære kommunes medarbejdere og borgere at kende. Jeg siger sjældent nej til et arrangement, og møder op - også i weekenderne, hvis jeg overhovedet kan.

Jacob Bjerregaard, borgmester, (S), Fredericia 

Ud over at være sig selv, så har han to vigtige råd til de nye borgmestre, som i dag for første gang sætter sig i spidsen for en kommune: 

- Det er vigtigt at bruge rigtig meget tid på at lære kommunes medarbejdere og borgere at kende. Jeg siger sjældent nej til et arrangement, og møder op - også i weekenderne, hvis jeg overhovedet kan.

Det andet råd til de nye borgmestre er at bruge masser af tid på at sætte sig ind forvaltningernes arbejde og bruge de forskellige udvalgsformænd og forvaltningsansatte som sparringspartnere og rådgivere. 

- Borgerne og også de ansatte i kommunens forvaltning forventer, man kan svare på substansen i alle de forskellige sager, og det er vigtigt at kunne uanset, at det især i starten tager virkelig meget tid.