TV der bevæger dig

Godt nyt til de fødende i Esbjerg: Nu kommer test for farlige bakterier

På Sydvestjysk Sygehus er de klar med den nye metode om to måneder. Foto: Jacob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Sydvestjysk Sygehus er snart klar med en ny moderne metode, der tester for streptokokker.

I sidste uge fortalte vi her på TV SYD om Berit Pedersen, der har valgt at føde i Kolding, fordi Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg ikke tilbyder en testmetode, der forhindrer, at mor og barn får unødig penicillin.

Men nu er der alligevel en ny metode på vej, der i grove træk kan præcis det samme, som den der bliver brugt på Kolding Sygehus.

- Vi har valgt at tilbyde en metode, som hedder GeneExpert, som også bliver brugt på på sygehusene i Odense og Aarhus, fortæller ledende overlæge på Gynækologisk-obstetri Sidsel Ibsen til TV SYD.

Testen foretages under fødslen, og viser om den fødende kvinde kan give streptokokbakterier videre til sit nyfødte barn.

Læs også Berit Pedersen fravælger Sydvestjysk Sygehus: Jeg synes ikke, det er den måde, min datter skal starte livet på

Klar om to måneder

Sygehuset forventer, at de fødende bliver tilbudt metoden om to måneder, og ifølge Sydvestjysk Sygehus skulle metoden være bedre til at ramme rigtigt end den metode, der bruges i Kolding.

- Der er ingen tvivl om, at vi også her på Sydvestjysk Sygehus gerne vil behandle vores patienter godt og minimere brugen af antibiotika, men vi har valgt at bruge en metode, som er evalueret og valideret, siger Sidsel Ibsen.

Fødeafdelingen på Kolding Sygehus har i over halvandet år brugt testen, der undersøger for de farlige bakterier. Det har nedbragt brugen af penicillin med 70 procent.

Stor debat

Historien om Berit Pedersens fravalg af Sydvestjysk Sygehus har skabt stor debat på TV SYDs facebookside.

Hun vil hellere køre 50 minutter i bil til Kolding for at føde. En tidligere test i graviditetet har vist, at hun muligvis bærer streptokokker, som kan smitte hendes barn.

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App