Golf: 16-årige tvillinger får wildcard til Made in Denmark

Tvillingerne Rasmus og Nicolai Højgaard fra Gyttegård Golfklub i Billund fik i dag et wildcard til europatourturneringen Made in Denmark.

De 16-årige tvillinger Rasmus og Nicolai Højgaard fra Gyttegård Golfklub i Billund fik i dag et wildcard til europatourturneringen Made in Denmark.

I følge hjemmesiden Made in Denmark blev Højgaard-tvillingerne lokket til Himmerland af deres træner under påskud af en træningslektion, men sådan gik det ikke. I stedet modtog de hver en invitation til at spille med ved Made in Denmark 2017.

Med deres blot 16 år er de de yngste danskere i en europatour nogensinde. Og de er super talentfulde begge to. Nu skal de så spille sammen med nogle af de største golfstjerner - og på samme tid mod hinanden. 

Made in Denmark begynder torsdag den 24. august og kører frem til lørdag den 26. august. Turneringen finder sted på Himmerland Golf & Spa Resort i Farsø.