Golfklub opgiver eliten

Golfklubben Sønderjyske Eagles må efter 8 år på toppen af dansk golf opgive eliten. Grund: Manglende sponsorkroner.     

Sæsonen 2011 bliver den sidste for Sønderjyske Eagles. Det har bestyrelsen besluttet.
- Vi har gjort alt hvad vi kunne for at få det økonomiske grundlag op at stå for 2012 ? men en væsentlig nedgang i sponsorkroner gør desværre, at dette ikke kan lade sig gøre - selv med et pænt økonomisk resultat i 2011, siger formanden for Sønderjyske Eagles, Bjarne Anker Lassen.

Sportslig succes

Golfklubben har gennem 8 år haft Danfoss og ECCO som sponsorer. De to virksomheder stopper nu deres økonomiske støtte til dette eliteprojekt, men vil formentlig lave andre tiltag i det sønderjyske.  

Succes

Sportsligt har elitesatsningen givet flere succes'er. Siden starten i 2003 har man opnået to Danske Mesterskaber på kvindesiden, hvor de endvidere har været i medaljespillet hvert år siden deres første oprykning til Elitedivisionen i 2009.
Desuden en succes med individuelle præstationer. F.eks. Line Vedel Hansen, som i år spiller sin første sæson på Ladies European Tour.