TV der bevæger dig

Golubovic forlader SønderjyskE

Den bosniske angribsspiller, Bojan Golubovic, stopper i SønderjyskE.

Superligaklubben SønderjyskE og angriberen, Bojan Golubovic, har med omgående virkning ophævet samarbejdet.

Fodboldklubben SønderjyskE og angriberen Bojan Golubovic har valgt at gå hver til sit. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Ifølge sportschef Hans Jørgen Haysen var en ophævelse af kontrakten den bedste løsning for begge parter.

- Både Bojan Golubovic og vi havde håbet, at han i løbet af efteråret ville blive én af spillerne i startelveren. Her har han været oppe imod stærkt spillende Marvin Pourié og Tommy Bechmann, og sådan vil det også være til forårets superligakampe, siger sportschefen i pressemeddelelsen.

Bojan Golubovic har efterhånden nået en alder, hvor han gerne skal spille hver weekend, og derfor var ophævelsen af kontrakten også det fornuftigste for begge parter, mener Hans Jørgen Haysen.

Der er umiddelbart ingen planer i SønderjyskE om at hente en erstatning for den bosniske angriber.

- Vi er i den sportslige ledelse enige om, at vi har en god og sammenspillet trup. Så der er ingen, aktuelle planer om at hente nye spillere i dette transfervindue, lyder det fra Hans Jørgen Haysen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden