Grænsekontrol betyder færre flygtninge i Flensborg

Den midlertidige grænsekontrol har fået flygtningepresset på Flensborg til at falde markant.

Den danske grænsekontrol, der blev indført 4. januar, har betydet, at langt færre flygtninge strander i Flensborg uden at kunne komme videre nordpå. Det viser tal fra Flensborg bys hjemmeside.

Når flygtninge strander i Flensborg, bliver de af byen tilbudt overnatning i en nedlagt fabriksbygning. Her har de ordentlige toiletforhold og kan sove i ro og mag. Det er i forbindelse med overnatningerne, at Flensborg får tal på, hvor mange flygtninge, der strander i byen.

Da flygtningepresset var størst måtte byen skaffe overnatninger til flere tusinde strandede flygtninge om ugen. Men tallene ser markant anderledes ud nu. Nu er tallet nemlig nede på 21 overnatninger i uge 5 og 49 i uge 6.

Se antallet af overnattende flygtninge i Flensborg helt tilbage til 2. november 2015 herunder:

UgenummerOvernattende flygtninge i Flensborg
Uge 45, 20151796
Uge 46, 20152181
Uge 47, 20152400
Uge 48, 20151970
Uge 49, 20151068
Uge 50, 2015754
Uge 51, 2015584
Uge 52, 2015230
Uge 53, 2015270
Uge 1, 2016 (Grænsekontrol indføres)99
Uge 2, 201684
Uge 3, 201662
Uge 4, 201635
Uge 5, 201621
Uge 6, 201649