Grænsekontrollen har snart et års fødselsdag - 2.839.217 er tjekket

Den 4. januar 2017 - altså på onsdag - er det et år siden, at der blev indført midlertidig grænsekontrol mellem Tyskland og Danmark

Den danske regering indførte den 4. januar 2016 en midlertidig grænsekontrol, som med flere forlængelser nu har foreløbig udløbsdato den 12. februar 2017.

Ifølge Rigspolitiets opgørelser er der indtil den 25. december følgende resultater af kontrollen:

2.839.217 er kontrolleret, 2.904 er afvist/nægtet indrejse, og der er rejst 220 sigtelser for menneskesmugling. Der findes 15 grænseovergange til Tyskland, hvor politiet foretager stikprøvevis kontrol. Der er således ikke tale om en fuldstændig kontrol.

Fokus er primært på de tre hovedfærdselsårer i Sønderjylland ved Padborg, Kruså og Frøslev og banegårdene i Padborg og Tønder samt færgehavnene i Rødby og Gedser. Andre overgange stikprøvekontrolleres flere gange i døgnet.

quote

Jeg glæder mig over, at kontrollen ikke generer i det daglige

 Thomas Andresen, borgmester, (V), Aabenraa

I grænselandet er meningerne om den midlertidige kontrol delte. Både politikere og erhvervsliv frygtede på forhånd, at kontrollen ville skabe trafikale problemer og forsinkelser - men det er stort set udeblevet.

 Aabenraas borgmester Thomas Andresen (V) er fortsat skeptisk og mener ikke, at resultaterne står mål med omkostningerne.
 Aabenraas borgmester Thomas Andresen (V) er fortsat skeptisk og mener ikke, at resultaterne står mål med omkostningerne.
Foto: TV SYD

 

Aabenraas borgmester Thomas Andresen (V) er fortsat skeptisk og mener ikke, at resultaterne står mål med omkostningerne:

- Jeg glæder mig over, at kontrollen ikke generer i det daglige og derfor heller ikke skader hverken det lokale eller nationale erhvervsliv. En permanent kontrol med transportøransvar vil være ødelæggende, siger Thomas Andresen til TV SYD i en kommentar til forløbet af den midlertidige kontrols første år.

Midlertidig grænsekontrol 2016:

Antal kontrollerede: 2.839.217
Antal afvist/nægtet indrejse: 2.904
Antal sigtelser for menneskesmugling: 220
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.