Rigspolitiet: Grænseløbere kan få dispensation og slippe for pas

Efter omtalen af pas-kravet til deltagerne i Grænseløbet har Syd- og Sønderjyllands Politi fået besked af Rigspolitiet, at der kan gives dispensation fra pas-kravet.

Efter TV SYDs omtale af løbsarrangørens undren over politiets paskrav og Venstre-folketingsmedlem Eva Kjer Hansens spørgsmål til justitsministeren har Rigspolitiet oplyst til Syd- og Sønderjyllands Politi, at arrangøren har mulighed for at søge dispensation hos Rigspolitiet for danske statsborgere og hos Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet for udenlandske statsborgere.

Grænseløbet finder i år sted lørdag den 16. september.

Så de ikke behøver at medbringe pas eller anden legitimation under selve løbet, som krydser grænsen. 

Meldingen glæder næstformand Ole Jepsen fra løbskomiteen. 

- Vi skal bare indskærpe, at løberne skal have deres nummer på, når de krydser grænsen, siger han til TV SYD.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at de har vejledt arrangørerne og lovet hjælp til at sende de nødvendige ansøgninger.