Græsset er grønnere på den anden side hegnet

Tre tilfælde af heste og kvier, som er kommet ud af indhegninger, i løbet af bare 41 minutter lørdag morgen. Dyrene blev indfanget uden dramatik.

- Græsset er åbenbart grønnere på den anden side af hegnet, siger vagtchef Claus Skovgaard, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Første anmeldelse indløb kl. 7.05 fra Skærbæk-egnen. Her var en løs hest på vejen.

Et øjeblik senere var den gal i Holsted, hvor en kvie var sluppet ud af indregningen.

Og kl. 7.45 måtte politieet igen have lassoen klar. To heste var løse ved Nybøl.

- Vi har fundet dyrenes ejere i de to første tilfælde, men mangler endnu en ejer til hestene i Nybøl, siger vagtchefen til TV SYD.

Politiet opfordrer landmænd og andre til at tjekke indhegningerne en ekstra gang.