Gram får Nordeuropas største Amfi-scene

Gram Slot bygger Nordeuropas største amfi-scene med plads til mere end 40.000 gæster. Arbejdet med at bygge scenen begynder 1. september.

Gram Slots direktør, Svend Brodersen, håber, at den enorme scene vil komme til at danne ramme om lang række af store arrangementer, og der vil blive plads til både koncerter, rollespilstræf og meget andet.

Det er et større genopretningsprojekt ved Ribe Å og Gram Å, der har givet idéen til scenen.

Se mere om naturgenopretningsprojektet her - PDF

I forbindelse med genopretningen skal der fjernes mellem 40.000 og 50.000 kubikmeter jord fra Gram Sø, og det er den jord, der nu bliver samlet og stampet til en amfi-scene.

Scenen vil ifølge Svend Brodersen være klar til de første arrangementer i 2015.

Se mere i TV SYD Nyheder kl. 19.30