Gratis tur med bussen

Søndag den 28. juni kan alle tage en gratis tur med bybussen rundt i Kolding, og samtidig få rabatter ved nogle af byen attraktioner. Byen fejrer nemlig at den får ny busterminal, nye ruter og en ny sommerkøreplan træder i kraft.

Uanset om man nu har lyst til en tur ud i naturen, eller vil på museum så giver søndag den 28. juni mulighed for at gøre det rigtig billigt, når byens busser er gratis, og mange af byens seværdigheder tilbyder oplevelser til stærkt reducerede priser.

Slotssøbadet tilbyder halvpris på entrebilletten, Kunstmuseet Trapholt giver entrebillet, kaffe og kage for blot 95 kr.

Alle rabatter udløses, når man viser flyeren "Gratis bus til oplevelser", som på dagen udleveres i busserne.

Læs meget mere om de gratis busser og hvad man kan opleve her