TV der bevæger dig

Grethe: En tradition at drikke på Fanø

Fannikere drikker i dag mindre end tidligere, men de er stadig dem, der drikker mest i Region Syddanmark. Og det kommer ikke til at ændre sig, mener Grethe Møller, der er indehaver af Hjørnekroen. Foto: Mark Bundgaard, TV SYD

Grethe Møller mener, at det for fannikere er en tradition at drikke alkohol. Foto: Mark Bundgaard, TV SYD

1 af 2

Fannikerne drikker i dag mindre end for år tilbage. Trods det er Fanø stadig den kommune, hvor der bliver drukket mest i region Syddanmark.

Fannikerne får noget i glasset - mest af alle i Region Syddanmark.

I årevis har øen ud for Esbjerg ligget i top på listen over, i hvilke kommuner indbyggerne drikker mest. Og det er der en grund til, mener Grethe Møller, der ejer en kro på øen.

Jeg tror bare, at det en tradition, og det er jo svært at gøre noget ved. 

Grethe Møller, indehaver, Hjørnekroen, Fanø 

- Jeg tror bare, at det en tradition, og det er jo svært at gøre noget ved, siger Grethe Møller, der er indehaver af Hjørnekroen på Fanø, og her har hun serveret alt fra øl til vin til kakao siden 1980. 

Kommunen har ellers forsøgt at gøre noget ved det store alkoholindtag på øen. Og det går den rigtige vej. I den nyeste sundhedsprofil fra Region Syddanmark kan man læse, at andelen af fannikere, der drikker mere, end hvad sundhedsstyrelsen anbefaler, er faldet med 7,7 procentpoint siden 2010.

Læs også På Fanø er alkoholforbruget højt

Det kommer ikke til at ændre sig 
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder maksimalt drikker syv genstande om ugen - mænd maks 14. 27 procent af fannikerne drikker mere end det. I regionens andre kommuner ligger det tal på 12 til 16 procent.

Jeg tror ikke, at der er nogen, der kan flytte det. Det gør jeg simpelthen ikke.

Grethe Møller, indehaver, Hjørnekroen, Fanø 

Den positive fremgang, den lille ø har oplevet, skyldes måske en ting, hvis man spørger Grethe Møller.

- Vi har jo fået mange unge familier hertil de sidste par år, og jeg tror ikke, at de har de traditioner med sig. Hos dem, tror jeg, at der bliver drukket mere cola, understreger indehaveren.

Hos Hjørnekroen er det ikke cola, der bliver solgt mest af, men øl og rødvin. Og selvom færre fanniker i dag drikker mere end det anbefalede, så tror indehaveren ikke, at det kommer til at ændre sig meget mere end det.  

- Jeg tror ikke, at der er nogen, der kan flytte det. Det gør jeg simpelthen ikke, siger hun og understreger, at der er så mange pegefingre, der siger, hvad man må og ikke må.  

- Det må I ikke, og det må I ikke! Folk herovre er sig selv, og man skal nok selv bestemme, siger hun.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden