TV der bevæger dig

Grindsted frygter centraliseringen

Forureningen i Kærgård Klitplantage er et af de tre store deponier fra Grindstedværket. Foto: Region Syddanmark

Borgere og lokale politikere frygter tab af viden og fokus, når staten overtager oprydningen af en af Danmarks allerstørste forureninger.

Bekymring er et nøgleord i Grindsted, efter at staten, dvs. Miljøstyrelsen, skal overtage indsatsen mod Grindsted-forureningen, når regionerne nedlægges i forbindelse med regeringens nye sundhedsreform.

- Jeg frygter, at den store viden, som Region Syddanmark har om forureningen, går tabt, når Grindsted kommer til at indgå i en fællesbunke i Miljøstyrelsen sammen med andre store forureningssager rundt om i Danmark, siger Susanne Mathiesen, talsmand for borgergruppen vedr. Grindstedforureningen.

Hun er på linje med borgmester Ib Kristensen (V), som i JydskeVestkysten også udtrykker frygt for tab af lokal viden, når arbejdet med at fjerne en af Danmarks allerstørste forureninger centraliseres ind i staten ovre i København.

En spareøvelse

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA),  sagde i forbindelse med regeringens præsentation af den nye plan, at centraliseringen kan frigøre en halv mia. kr. ekstra kroner,  men den socialdemokratiske folketingsmand Troels Ravn fra Vejen frygter, at det bare er en anden måde at sige spareøvelse på. 

- Jeg tror ikke, at det giver flere penge. Anders Samuelsen oplyser da også, at man over en årrække regner med at kunne effektivisere for en halv mia. kr. på forureningsområdet, siger Troels Ravn.

Til grin

Heller ikke formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, har fidus til regeringens plan om, at staten nu overtager i alt ni såkaldte generationsforureninger rundt om i Danmark. Ud over den store forurening i Grindsted er det bl.a. Cheminovas forurening på Vestkysten ved høfde 42 lige syd for Limfjorden.

- Det er totalt til grin, når regeringen vil lave en pulje på 500 millioner til oprensning af generationsforureninger frem mod 2030. De penge forslår som en skrædder i helvede. Alene oprensningen af Grindstedværket skønnes at koste et trecifret millionbeløb, siger hun.

I Grindsted frygter Susanne Mathiesen, tidl. folketingskandidat for SF, at lokal viden om borgernes sundhedsproblemer ikke længere vil nå frem til de nye beslutningstagere i Miljøstyrelsen.

- Jeg håber i alle fald, at det stadig skal være lokale kræfter, som skal stå for den daglige drift, fordi vi har stor viden om borgernes sundhedstilstand, siger hun.

Hør et klip med Susanne Mathiesen her:

00:59

Susanne Mathiesen frygter, at fokus forsvinder, når staten overtager indsatsen overfor en af Danmarks allerstørste forureningssager i Grindsted.

Luk video

Grindstedforureningen:

  • Fra 1956 til 1973 dumpede det daværende Grindstedværk knap 300.000 kubikmeter spildevand samt kemikalieaffald i fast form efter produktion af lægemidler i to områder i Grindsted samt i Kjærgaard Klitplantage.
  • I 2018 konstaterede DTU, at forureningen er langt værre end hidtil antaget. Hvert år siver 235 kilo af det kræftfremkaldende stof vinylklorid ud i Grindsted Å.
  • Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU: - Selv på verdensplan er der tale om en meget stor forurening.
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App